Renovering er en del af den grønne omstilling

EU-Kommissionen efterlyser i sin kritik af den danske plan for energieffektivisering et større fokus på den eksisterende bygningsmasse, så planen adresserer både bygningsrenovering og vedvarende energi.

At balancere energirenovering og udbygning af vedvarende energi giver god mening, både når man kigger på CO2-udslip og på de økonomiske besparelser. Det mener Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri:

– Ifølge beregninger fra EA Energianalyse kan der være mellem 120 og 160 milliarder at spare, hvis man husker energieffektivisering i den grønne omstilling af vores energisystem frem mod 2050. Vi har ganske enkelt brug for, at energipolitikken i Danmark justeres, så den går på to ben – ikke mindst Regeringens ambitiøse CO2-mål taget i betragtning, siger Michael H. Nielsen.

»Vi har ganske enkelt brug for, at energipolitikken justeres, så den går på to ben - ikke mindst Regeringens ambitiøse CO2-mål taget i betragtning.«

Michael Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Michael Nielsen er aktiv i følgegruppen for samfundspartnerskabet REBUS – Renovating Buildings Sustainably. REBUS er et af de mange initiativer, der bringer nyeste viden i spil for at understøtte en mere effektiv energirenovering.

For Martha Katrine Sørensen, projektleder i samfundspartnerskabet REBUS, er de gode løsninger synlige.

– I REBUS har vi blandt andet udviklet en ny datamodel, REBUS Connect, mærkningsordningen IndeklimaKvalitet og tilhørende værktøjer. De bygger på den nyeste forskning og orienterer sig naturligt mod EU-kravene, såsom udviklingen med databaseret energimærkning og harmonisering af standarder for indeklima. Det er løsninger, der kan hjælpe Danmark med at være på forkant, når vi sætter nye renoveringsstrategier i gang.

Fra store visioner til konkret værdi
Indsatsområdet for REBUS er primært almene boligbebyggelser, hvilket kræver et særligt fokus på deres processer og incitamenter. Fordi selvom mange almene boligselskaber har klima og bæredygtighed højt på dagsordenen, så bekymrer landets lejere sig om andet end klimaet, siger Martha Katrine Sørensen og henviser til en undersøgelse lavet af Kantar-Gallup for Realdania:

– Selvom klimaet har fået stor opmærksomhed den seneste tid, så er det ikke den eneste bekymring hos dem, der bor til leje. Vi ved at mange lejere bekymrer sig om stigende huslejer, forbrugsafgifter og for råd- og skimmelsvamp. Klimaet står som nr. 11 på listen over bekymringer, så der er brug for mere fokus på hvad renovering konkret kan betyde for lejerne i form af reduceret energiregning og bedre boliger.

»Selvom klimaet har fået stor opmærksomhed den seneste tid, så er det ikke den eneste bekymring hos dem, der bor til leje. Vi ved at mange lejere bekymrer sig om stigende huslejer, forbrugsafgifter og for råd- og skimmelsvamp.«

Martha Katrine Sørensen, projektleder i REBUS

At de gode eksempler eksisterer, vidner renoveringen af de almene boliger i Sorgenfrivang II om. Her kostede renoveringen 700 millioner kroner og beboertilslutningen var på over 95%. Energibesparelserne gjorde, at de kunne fortsætte med den lave husleje og dermed stemme for en renovering med blik for klimaet og klodens bæreevne.

Også i Himmerland Boligforening som i 2020 afslutter en gennemgribende renovering i næsten 3000 boliger, som startede i 2010, har renoveringen haft stor betydning. Himmerland Boligforening er bl.a. gået fra at være et belastet område, der døjede med kriminelle bander og et blakket ry, til at være en attraktiv bydel i Aalborg.

»De gode resultater komer af en helhedsorienteret og langsigtet tilgang med investeringer i bygninger og sociale indsatser.«

Sven Buch, udviklingschef i Himmerland Boligforening

– De gode resultater kommer af en helhedsorienteret og langsigtet tilgang med investeringer i bygninger og sociale indsatser, siger Sven Buch, der er udviklingschef i boligforeningen, som vandt årets Byplanpris og desuden deltager i REBUS-partnerskabet.

Lavkonjunktur udfordrer fokus på energirenovering
Men det er ikke uden udfordringer at fastholde fokus på værdien af renoveringer, mener Sven Buch, der også påpeger, at boligforeningerne har brug for politisk opbakning.

- Omfanget af renovering i den almene sektor er reguleret politisk fra staten, hvor aktiviteten fremmes i perioder med lavkonjunktur i byggeriet og der skrues ned fx i disse år, hvor nybyggeriet er i top. Der gør det svært at skabe en byggebranche, hvor der gennem længere tid er et fagligt og forretningsmæssigt fokus på renovering, siger Sven Buch.

Han bakkes op af Martha Katrine Sørensen.

– Det vi ser er, at økonomiske besparelser og et bedre indeklima kan være det, der får boligforeningen til at stemme for en energirenovering. Men det kræver fortsat massivt fokus og en løbende indsats for at fastholde opmærksomheden på, at energirenovering har stor værdi på flere parametre. Hvis vi skal i mål med at energioptimere den eksisterende bygningsmasse – og her tænker jeg på alt fra enfamilieshuse til kontorbygninger og almene boligblokke mv. – så skal vi tænke både strategisk, operationelt og i at fastholde opmærksomheden og vise de gode eksempler. Den gode nyhed er, at vi har både løsninger og en branche som bakker op, slutter Martha Katrine Sørensen.

»Den gode nyhed er, at vi har både løsninger og en branche, som bakker op.«

Martha Katrine Sørensen, projektleder i REBUS

6. november 2019