name

Stor samfundsinteresse for strategiske partnerskaber

Strategiske partnerskaber vækker interesse hos mange aktører, og lige nu er der spændende læsestof at hente om konceptet fra Realdania og DLA Piper.


Realdania har, i samarbejde med Københavns Kommune, besluttet at evaluere de strategiske partnerskaber, som kommunen har indgået for de kommende fire år. Strategiske partnerskaber i den størrelsesorden er nye i Danmark. Derfor har Realdania igangsat et følgestudie, der skal gøre både kommunen og branchen klogere på de gode og dårlige erfaringer, der opstår undervejs.

Bedre og billigere byggerier
”De længerevarende strategiske partnerskaber handler bl.a. om at skabe en læringskultur omkring vores byggerier, hvor vi – i stedet for at starte forfra hver gang – bygger videre på vores erfaringer fra tidligere gennemførte projekter. Alt sammen så vi får bedre og billigere byggerier og bliver bedre til at holde tidsplanerne. Og så er det jo fantastisk, at Realdania har valgt at gå ind i det her, så vi sammen med det meget kompetente evalueringsteam kan være endnu mere ambitiøse ift. at lære af det, vi gør,” siger byggechef Rasmus Brandt Lassen, Københavns Kommune.

Strategiske partnerskaber set fra flere vinkler
DLA Piper deler også ud af deres erfaringer. En artikel på selskabets hjemmeside fortæller om highlights fra deres spændende konference om strategiske partnerskaber. På dagen præsenterede syv talere deres erfaringer med partnerskabskoncepter, mens en grafisk referent illustrerede dagens forløb.

Artikel fra Realdania kan findes her, og artiklen fra DLA Piper her.